Tvangsauktioner

Antallet af tvangsauktioner er steget markant i Danmark, og hele Europa generelt. I februar 2009 er antallet herhjemme steget med 136 procent, sammenlignet med februar 2008. Antallet er i rene tal steget fra 230 tvangsauktioner i februar 2008, til hele 567 i februar 2009.

Denne stigning i antallet af tvangsauktioner er et udtryk for al for stor optimisme blandt de danske forbrugere på boligmarkedet, især i perioden 2003 til sommeren 2007. Eller sagt på en simpel måde; boligkøberne har købt for dyrt, og for lånte penge. Dette gælder især personer der har købt hus, ejerlejlighed eller andelsbolig og pludselig pga. skilsmisse eller fyring ikke længere kan afbetale på boligen. Dette er i dag en yderst tvivlsom situation for mange danskere, der i højere grad må se deres bolig gå på tvangsauktion.

Er boligen købt på et uheldigt tidspunkt, vil den i langt størstedelen af tilfældene ikke kunne sælges til samme pris. Er man for eksempel blevet skilt, og ikke kan betale sine kreditorer til tiden længere, kan man enten være nødt til at sælge billigt for hurtigt at kunne komme ud af gælden. Men er størstedelen af huset for lånte penge, vil man muligvis stadig ikke kunne betale sit pengeinstitut fuldt tilbage. I disse tilfælde vil banken overtage, og sætte boligen på tvangsauktion, for at få minimeret deres tab.

Men markedet ser dog i øjeblikket ud til at vende en smule. På trods af de store stigninger i tvangsauktioner sammenlignet med 2008, er antallet faldet en smule fra januar 2009 til februar 2009. I januar blev der begæret 396 tvangsauktioner, mod 311 i februar i år. Altså et fald på 21 procent, så måske der er bedre tider i vente.